Nyhed
Scarborough Sweater /Hjelholt Græsgarn

Scarborough Sweater /Hjelholt Græsgarn

Pris fra 529,00 DKK

Doggerland Designs sømandssweater er inspireret af de gamle britiske fiskeres sweatre og trøjer, som blandt andet var kendetegnet ved deres strukturmønstre, strikket i tyndt eller mellemtykt uldgarn. Scarborough er navnet på en havneby i det nordlige Yorkshire i England, på østkysten ud mod Nordsøen - og ud til det forhistoriske landområde: Doggerland.

De tidligere engelske sømandssweatre var ofte slanke i deres snit og facon, så de kunne give varme tæt på kroppen og måske være under en kraftigere sweater eller jakke. Derfor er Scarborough-sweateren også designet slank og lidt lang, for at give god varme - også på lænden. Ønsker du ekstra vidde vælger du blot en størrelse større end du plejer.

Strikkes helt klassisk nedefra og op, i fire dele som monteres til sidst og afsluttes med høj halskant eller rullekrave.

Dette kit indeholder garnet: Græsgarn (100% ren dansk uld) fra Hjelholt Uldspinderi på Fyn. Garnet ligger i 100 grams fed, som skal vindes op inden strik. Se eventuelt mere om Græsgarnet - her.

Kittet indeholder opskrift og garn til valgte størrelse og farve

Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL)

Vidde ca.: 94 (101) 101 (108) 114 (121) cm

Længde ca.: 59 (61) 63 (65) 66 (68) cm

Strikkefasthed: 18m x 23p = 10x10 cm, glatstrikning på pind 4,5 mm

Vejl. pinde: 4 og 4,5 mm (jumperpinde eller rundpind 60 cm) samt rundpind 40 cm, 4 mm

Vask: Bør håndvaskes i lunkent vand, med god uldsæbe og skal liggetørre

Modellen på fotoet er strikket i lysegrå Lettlopi /Istex farve 0054, som svarer til Græsgarn farve 02

Kunder der har købt dette produkt har også købt

Dankort + VISA/Dankort VISA Electron MasterCard VISA JCB Maestro MobilePay